Del
Hvidløgssuppe
Opskrift fra MAD&venner

Hvidløgssuppen stammer oprindeligt fra Grækenland. Den lieres med æggeblommer. Det kan være vanskeligt, fordi suppen kan skille. Hvis det virker besværligt, så jævn i stedet suppen med lidt Maizena-jævning. Serveres med krydderurte-toasts.

Ingredienser

Til 4 personer

15 pillede hvidløgsfed (ca. 60 g)
2 spsk. olivenolie
1½ liter grønsagsbouillon
6 stilke frisk timian
2 æggeblommer
5 stilke bredbladet persille
salt, friskkværnet peber
Krydderurtebrød:
4 skiver toastbrød
1 dl olivenolie
½ dl krydderurter, f.eks. basilikum, purløg, bredbladet persille
1 fed hvidløg
salt og peber

Fremgangsmåde

Kog hvidløgsfedene i ca. 2 min. Lad dem afdryppe i en sigte.
Varm olien i en gryde og sautér hvidløgene, uden at de bliver brune. Tilsæt bouillon og timian og lad suppen koge i 30 min.
Hæld suppen i en skål og blend den. Kom suppen tilbage i gryden, men stil den ikke på blusset.
Pisk æggeblommerne sammen med et piskeris og pisk dem i suppen ad et par gange. Suppen må ikke kommer over ca. 65 grader, mens man jævner den.
Hak persillen og kom den i suppen. Smag til med salt og peber.

Krydderurtebrød: Bland olivenolie med hakkede krydderurter, presset hvidløg, salt og peber.
Smør krydderolien på den ene side af brødene og steg dem på en pande, med den smurte side nedad. Pres let på brødene med en paletkniv.
Smør krydderolie på den side af brødene, som endnu ikke er stegt og vend dem.
Rist brødene færdige, og skær dem i trekanter
Server brødene til suppen.

Bemærk: hvis man ønsker suppen enklere og mere mager, kan man jævne suppen med Maizena-jævner i stedet for æggeblommer. 1½ spsk Maizena udrørt i koldt vand.

Gennemsnitlig bedømmelse:

Ingen har bedømt denne opskrift endnu.

Din bedømmelse af opskriften

Vi vil gerne vide, hvad du synes om denne opskrift, så giv venligst opskriften en karakter.
Klik på en kokkehue for at gemme din karakter.
Denne funktion er kun tilgængelig, når du er logget på med din profil.

Brugernes kommentarer

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.
Kun profiler logget på kan skrive kommentarer.
 
Banner