På MAD&venner brænder vi for god mad med masser af smag. Det skal ikke nødvendigvis være kompliceret, for den helt sublime mad- og vinoplevelse kan også sagtens ligge i det enkle.
Vores redaktion består af en håndfuld dedikerede og meget madinteresserede medarbejdere, som alle har erfaring med magasin-produktion og med at skrive og arbejde med mad. Vi har også allieret os med en række dygtige kokke og vinkyndige, som alle hjælper med at fylde bladet med ny inspiration og gode opskrifter. Hvert eneste magasin er lavet ud fra målet om, at vi vil være Danmarks lækreste, smukkeste og mest inspirerende madmagasin.
MAD&venner blev lanceret i 2001 under navnet ”Spis med”, og i november 2004 fik vi nyt navn, og det første nummer af MAD&venner røg på gaden. Navnet er valgt ud fra en grundtanke om, at mad og godt selskab hører sammen, for det at lave og spise mad er i bund og grund en social oplevelse. Ikke mindst vil vi gerne give spalteplads til nogle af madens bedste venner som den dedikerede grønthandler, den kvalitetsbevidste kok, den kompromisløse slagter, kogebogsskribenten, mad-meningsdanneren, det entusiastiske madøre og alle de andre.
I magasinet formidler vi maden, vinen, rejserne, restauranterne, de nye trends og menneskene bag mad maden. MAD&venner har altid set det som sin dyd at producere et blad af høj faglig kvalitet fuld af smukke billeder og inspirerende, sæsonbetonede opskrifter.
MAD&venner udgives af JSL PUBLICATIONS A/S - Danmarks ambitiøse mediehus. Læs mere om JSL på www.jslpublications.dk.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, ris eller ros på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .









